Hvem i alverden har aldrig nogen sinde spekuleret på hvorfor vi er her og hvordan vi er kommet her? Hvem i denne verden har IKKE grebet den nemme løsning og overtaget forældrenes eller kulturens verdensbilleder – med nogle få små, men personligheds-alt-afgørende ændringer selvfølgelig. Det er jo MIT verdensbillede! Eller måske har du bare polariseret med de andre og påtaget dig et MODSAT oppositions holdnings verdensbillede!
Uanset hvilket verdensbillede du har dannet dig (læs: indprogrammeret) er du slave. Vi finder alle sammen vores egen version af frihed i vores fængsler. Vi drømmer at vi er vågne!
…er en bog på ca. 160 sider om hvordan vi narrer os selv. Læs den og få indsigt i hvad det er der i virkeligheden – hvis en sådan da findes – foregår. De Faldne Engle er voldsomt dyr! Ikke i kroner og ører, men investeringen er DIT verdensbillede. Tør du teste din opfattelse af verden? Tør du slippe dit billede af verden og dig selv, og måske forsøge at lade virkeligheden sive ind? Ikke at jeg serverer en bedre virkelighed for dig… Nix! Så nemt er det ikke! Jeg har nemlig ikke svaret! Men at du åbner dig og giver Sandheden et forsøg – Erkender at dit verdensbillede kun er…. Et billede!
Bogen om De Faldne Engle, Lou Cypher, Moses, Ærkeenglene, Adam, Eva, Slangen, Profeterne og mange flere…